When Life Gives You Lemons…

F… den blog har jeg haft tænkt siden november. ‘Real life’ har kastet citroner i vores retning, og jeg har fuldstændigt haft mistet lysten til at blogge.

I går aftes (mens jeg undersøgte, hvordan man lukker bloggen uden at slette alt?) slog det mig, at jeg i stedet for at lukke bloggen, måske i stedet bare skal skifte spor. At et ændret udgangspunkt måske kan give mig skrivelysten og glæden tilbage ved at blogge.

Efter mere end fire år i San Francisco er mit perspektiv ændret. Det er svært at forklare, men jeg tror, at det tydeligst kommer til udtryk ved, at jeg er holdt op med at sammenligne Danmark med USA. Jeg er holdt op med at have et stensikkert bud på, hvordan man gør og tænker i Danmark. Jeg tjekker flere amerikanske nyhedssites end danske. Jeg føler mig ikke som en dansker i San Francisco, men snarere som en amerikaniseret dansker, en expat, som føler sig mest hjemme i San Francisco.

Efter overvejelser frem og tilbage ser det ud til, at vi flytter tilbage til Danmark til sommer. Ligesom sidste år kom der nye omstændigheder på bordet, som tvang os til at genoverveje, om USA ikke var en bedre base for os. Men pilen peger altså i retning af Danmark nu. Igen en svær beslutning, denne gang nok den sværeste.

Det bliver noget af en omvæltning for alle mand at flytte tilbage: Mine to skolebørn har kun været “hjemme” to gange på knap fem år, min datter har haft boet de fleste år af sit liv i USA, og min yngste er amerikansk statsborger. I forhold til vores repatriering bliver jeg aldrig træt af at gentage: børn er ikke særligt fleksible, børn falder ikke “bare” hurtigt til. Ligesom voksne er det børnenes personlighed kombineret med heldige/uheldige omstændigheder, som kommer til at afgøre, hvordan de klarer skiftet. For os voksne handler det om ikke at blive deprimeret over det danske vejr og den mere negative danske mentalitet. (Det, at danskerne gang på gang kåres som det lykkeligste folk i verden, kan man i hvert fald ikke spore i danskernes sociale interaktioner!)

Nu hælder jeg vand ud af ørerne om vores repatriering. Men sandheden er, at jeg næsten ikke tænker på den, fordi jeg overvejede vores muligheder for at blive, herunder jobtilbud til både manden og jeg. Og så har jeg haft rigeligt at se til med de citroner, som vi har fået smidt i hovedet. Repatrieringsdelen tager vi, når vi når dertil. Hvis der er noget, som vi har lært af vores udlandsophold, så er det at håndtere modgang, det er vi fandeme gode til!

Summa summarum: Hvis jeg fortsætter med at blogge, bliver det her på bloggen, men på engelsk med expat briller — mine briller — fremfor fokus på kulturforskelle mellem Danmark og USA. Så jeg kommer til at skrive om ???

Så må vi se, om overskud og skrivelyst melder sig…