Fall Break In Cozy Capitola

IMG_3402

Supermor! Da jeg ikke har andre voksne at highfive, må jeg lige dele på bloggen, hvor sej jeg er. Jeg har spenderet to fulde dage alene med børnene på vellykket efterårsferie i Capitola, da manden desværre måtte arbejde i San Francisco. På trods af en to måneder gammel pjevset baby, som enten skal ammes, sove på mig mens jeg ligger HELT STILLE eller holdes i bevægelse i mine arme eller i en bæresele, har vi haft to skønne dage med hyggelige projekter og oplevelser. Vi har været på stranden, gået dags- og aftenture med de store på løbehjul og baby i viklen og hygget os derhjemme. Uden at jeg er sprunget i luften, når børnenes høje stemmer har vækket baby, eller baby efter hårdt arbejde endelig er klar til at komme ud af døren og de store liiiige skal dø i minecraft/vise mig noget sjovt på youtube/finde deres sko/ikke gider gå tur alligevel. Og uden at jeg er dejset om af udmattelse. Cyber highfive til mig! Godt at alene-mor-perioden slutter lige om lidt…

Men det er heller ikke svært at hygge sig i så perfekte omgivelser. Vi ELSKER den her type ferie! Capitola ligger to timers kørsel fra San Francisco og har den hyggeligste lille bykerne og smukkeste strand, hvor man lige nu kan spotte hvaler. Vi bor i et hus lige ud til en flod med egne kajakker. Det tager kun fem minutter at gå til by og strand. Capitola ligger ti minutters kørsel fra Santa Cruz, og vi startede ferien — hele familien — med en tur på “the boardwalk” (som er tivoli, bare ved stranden). I oktober er her så varmt, at børnene har badet, uden våddragter! Eneste minus ved Capitola er, at vi ikke har opdaget den her ferieperle noget før og de høje overnatningspriser (som vi retfærdiggør at spendere fordi vi ikke har været på sommerferie i år).

Jeg vil lade billederne tale for sig selv.

DSC04375

DSC04354

DSC04378

DSC04382

IMG_3376

… Og I skal da lige have et billed af et af vores små indendørs projekter. Det startede som et top ambitiøst projekt, hvor børnene skændtes som et gammelt ægtepar, når huset væltede, eller glasuren drillede. Så trådte jeg til, og det blev ikke meget pænere. Til sidst tudede vi af grin over vores mislykkede projekt, som vi postede på Instagram med hashtagget #nailedit. Man skulle nok have været der, men vi griner stadig :-)

DSC04351

Muir Woods

Redwood arten har de største og højeste træer i hele verden, og Californien er fyldt med dem. Muir Woods ligger 15 minutters kørsel fra Golden Gate Bridge. Vi stopper af og til på vej til vores yndlingsdestination Stinson Beach, som er vores weekend helle. Begge stop er et besøg værd, hvis man er i San Francisco og omegn.

Træerne med den rødlige bark kan blive op til 1000 år og højere end Statute of Liberty. Ligesom når jeg befinder mig i en kirke, dæmper jeg stemmen, fordi der føles noget helligt over de gigantiske træer. Man går på en sti lavet af træ, og bort set fra enkelte steder må man ikke gå ind i selve skoven, hvilket er lidt irriterende. Men det er for at beskytte biodiversiteten i skoven, som er lige så høj som en regnskovs.

Det er umuligt med kameraet at fange træernes majestæthed, men I får alligevel nogle billeder fra gårdsdagens tur med datterens klasse.

IMG_2502   IMG_2525  IMG_2505

20140405-104702.jpg

Best View Of San Francisco And Treasure Island Flea Market

Efter en afslappet, solrig weekend: Hej mandag. Da jeg åbnede min bildør i morges med ungerne ved siden af mig, var handskerummet åben, og papirer og cd’er var spredt ud over det hele. Over natten har der været indbrud i bilen. Men børnene skulle jo i skole, så afsted kørte vi. Her oppe af formiddagen, efter chokket har lagt sig, begynder jeg langsomt at få overblik over, hvad der er stjålet. Indtil videre er jeg kun kommet i tanke om vores gps, mobiloplader og en kop mønter, som jeg bruger til parkering. Andre ting mangler helt sikkert. Jeg ved godt, at København langt fra et idylisk, men hyppigheden af ubehagelige oplevelser i mit daglige San Francisco liv i forhold til København er tydelig. Jeg er træt af det!

Efterskrift: En uge senere opdagede jeg, at vores garagedør åbner også manglede. Gys!

Min (distræte) mand havde glemt at låse bilen. Så beder man jo selv om det. Suk. Jeg har af samme årsag hverken meldt indbruddet til politiet eller til forsikringsselskabet.

Nå, men weekenden har været god og budt på San Francisco oplevelser, som jeg ikke ville være foruden.

photo 3

Vi var på Treasure Island og nød udsigten, kendt for at være den smukkeste udsigt over San Francisco – nat som dag – over San Franciscos skyline, Bay Bridge, Golden Gate Bridge og Alcatraz. Øen har masser af gratis parkering (en sjældenhed!) og hyggelige vinsmagningshaller. Man kører til øen via en afkørsel midt på Bay Bridge.

IMG_2289

Sidste weekend i hver måned afholder Treasure Island loppemarked med musik, food trucks, antikviteter, møbler, smykker, tøj, olivenolier, sæber. Alt. Total fed, hyggelig lokal oplevelse!

IMG_2296

IMG_2297

Min yngste mente, at vi måtte være på Hawaii på grund af vandet og de mange palmetræer. Vi var alle fire meget fascineret af statuen Bliss Dance.

IMG_2300

Den 1,6 km2 ø blev bygget i 1936 og fungerede som militærbase fra 1941, men blev solgt tilbage til San Francisco, som åbnede op for beboelse i 1999. Men meget af øen oser stadig af forladte militærbygninger. Pressen skriver i øjeblikket, at øen skulle være giftig på grund af radioaktive efterladenskaber fra militærbasen. Say it ain’t so, der bor børnefamilier på øen! Men det vil jeg ikke bekymre mig om som besøgende: Vi kigger helt sikkert forbi det cool loppemarked igen og måske også forbi øens årlige musikfestival til oktober.