The Good Life In SoCal

San Clemente står for mig som indbegrebet af det gode liv i Syd Californien med smuk strand, lang mole, surfere og smilende solbrune mennesker. Vi bor lige over for stranden og vågner og falder i søvn til lyden af bølgeskvulp. Vi er alle fire enige om, at “this is as good as it gets”. Gid man kunne flaske den følelse og nyde en daglig dosis i hverdagen.

Udsigten fra vores terrasse siger alt.

DSC03289

DSC03315

Da vi var på ferie i San Clemente for første gang for et år siden, forelskede vi os på stedet, droppede resten af vores planlagte ferie og forlængede vores ophold. Der er intet andet sted vi hellere vil være. San Clemente er billedskønne omgivelser og laid back surfer stemning, som får os til at føle os afslappede og glade i låget. Her er for fedt! Fordi vi efterhånden er nået i bunden af “things to do and see” i Syd Californien og San Diego, har vi ingen stress eller faste planer.

DSC03297

DSC03299

DSC03301

DSC03303

DSC03307

IMG_3218

Last Vacation Thoughts Before School Kicks In

Labor Day weekend i San Clemente var travl i vandet og på stranden. Hvilket ikke spolerede vores forelskelse i stedet, men intimiderede lidt i forhold til surfing. Men jeg fik alligevel surfet. Altså ikke sådan noget med at stå op, men en masse padlen, prøven på at stå op og se efter den rigtige bølge. Elsker det! Jeg prøvede for første gang at svømme iført våddragt og overvejer at skaffe mig en. Måske er jeg ved at være klar til at trodse haj advarsler og kaste mig ud i mere badning i Stillehavet? Måske ikke.

20130901-095501.jpg

I løbet af ugen har mails fra skolens rektor, skolens administration og børnenes kommende lærere tikket ind med spørgeskemaer og lektier, som skal udfyldes til første skoledag, eller forespørgsler efter hjælp til at gøre skolen klar. Blandet med en masse mails fra forældre om fælles legeaftaler inden skolestart. Det har føltes ekstremt tilfredsstillende at udsætte den hektiske stemning, som altid hersker på skolen: Hvor der hele tiden kræves deltagelse i sociale arrangementer eller frivilligt arbejde. De aktive forældre har en tendens til at hverve deltagelse meget direkte, og det startede allerede i år, da jeg mødte op på skolen for at hente datteren under hendes tre dages intro camp:

Sød, engageret  — men total emsig — mor: “Deltager du i aftenens samling af Ikea møbler (fra 18-22)”? Mig: “Nej, desværre”. “Deltager du i samlingen af Ikea møbler i morgen aften (fra 18-22)”? Mig: “Nej, desværre”. Hendes mand stod for selveste opfordringsmailen udsendt samme dag til alle forældre. Børnenes far havde planer, og jeg havde ikke tænkt mig at slæbe min trætte datter — smadret efter camp — med. Deltager du i forældremødet”? Mig: “Nej, desværre, vi er på ferie”. Moren fungerer som forældrerepræsentant og har gentagne gange opfordret mig til at stille op eller tage referat. Samtidig med at hun brokker sig over karakteren og omfanget af netop det arbejde. “Kommer du til at deltage i  fælles carpool til fodbold?” Mig: “Nej, desværre, det står sønnens far for, fordi datteren bliver for træt efter en lang skoledag til fodbold indtil kl. 19 efterfulgt af lektier”. Hvilket jeg allerede havde svaret hende i en mail, og manden havde bekræftet mundtligt til fodbold.

… Og sådan kommer næste år til at foregå. Værre end sidste år, fordi jeg nu har to skolebørn i stedet for et. Gisp. “Stay strong, gurl” hepper jeg på mig selv. Næste år skal ikke gå med at stresse over manglende deltagelse. Herunder forklare hvorfor. Udover førnævnte aktiviteter er vi i det kommende skoleår allerede gået glip af: Picnic på skolen, forældre aften med velkomst til skolens nye forældre, en fødselsdag i datterens klasse og to campingture arrangeret via skolen. Suk. Fordi manden er meget væk, og fordi vi generelt er meget væk fra San Francisco i weekender og under ferier (på jagt efter nye amerikanske oplevelser), kommer vi altid til at være bagud i forhold til deltagelse. Altid. Og den prioritering er ok med mig: Familietid før (frivillige) (anstrengende) skole forpligtelser. Men når vi til gengæld endelig deltager, så prøver vi at give den ekstra gas. Og håber på, at vores indsats huskes.

Loving San Clemente Despite Our Whale Trip

Ingen blåhval. Ingen hvaler overhovedet. Så på trods af at vi oplevede at sejle blandt hundredevis hoppende delfiner helt tæt på, som man endda kunne se svømme via et cockpit under vandet, så var det nedtur, fordi det er fandeme blåhvalssæson, og Danas Point er fandeme det bedste sted i verden at spotte blåhvaler. Og vores lille marine biolog var meget skuffet over ikke at få sit største ønske opfyldt. Og det var vi også!

Til sammenligning var vi på hvaltur i Monterey, hvor vi så 42 pukkelhvaler — helt tæt på — og en enkel finhval. Så forventningerne var høje. Men sådan er det. Hvaler kan ikke programmeres. Og særligt blåhvaler kan blive endnu længere under vandet, før de bliver nødt til at komme op til overfladen. Suk.

Vi er overhovedet ikke klar til at sige farvel til San Clemente. Her er for fedt. Vi skulle have vendt snuden mod LA/Santa Monica/Santa Barbara vores sidste tre dage. Men vi bliver her. Manden skal have cyklet flere ture på sin medbragte cykel. Og jeg skal genoptage surfing, som jeg prøvede på sidste års sommerferie i Costa Rica. Jeg ligner noget, der er løgn på et surf bræt, men jeg elsker det. Og jeg skal hike noget mere og få vendt den dårlige samvittighed over ikke at få trænet. I dag tog jeg nogle ture op og ned af den her trappe:

20130829-193545.jpg

Og så den her trappe:

20130829-193559.jpg

Mens jeg indimellem gik langs vandet:

20130829-193615.jpg

Her er så fantastisk perfekt!! Manden og jeg taler om, at her ville vi gerne blive gamle (altså hvis vi vandt i lotto).

… Fordi vores udlejer hørte, at vi ville blive, og han ikke kunne forlænge os, så fandt han et fænomenalt lækkert sted til os. Noget over vores budget. Men. Man lever kun en gang, ik’?

A slice Of Paradise

San Clemente er en hyggelig lille surfer landsby. En perle 40 minutters kørsel fra LA. Vi bor i en mini lejlighed fundet via vrbo.com med denne udsigt:

DSC01546

Dagene går med at finde sten på stranden, som datteren skal tegne på, eller sønnen skal slå smut med. Eller at se efter delfiner i de kæmpe bølger. Her er lidt Hawaii agtigt, lidt Jurassic Park agtigt, med store pelikaner, som med store splask (som ligner hval sprøjt) dykker ned i havet. Ah. Tror ikke, at det er muligt at være stresset i den her by!

DSC01542

20130829-084657.jpg

I dag skal vi indløse sønnens fødselsdagsgave: En hvaltur. Vores kommende lille marine biolog har været besat af hvaler, siden vi flyttede til USA. Yndlingshvalen er blåhvalen, som vi ikke fik set på vores første hvaltur i Monterey. Er helt nervøst og spændt på hans vegne. For at illustrere hans entusiasme kan jeg fortælle, at han har skrevet flere historier og en enkel sang om blåhvaler. Shhhh, det gør ham flov, at andre ved det. Og alle hans fødselsdagsgaver og julegaver har i halvandet år inkluderet enten bøger, bamser, plakater eller armbånd med hvaler.

… De daglige hvalture — inklusiv vores — kan man se live lige her: www.WhaleWatchingTV.com.