NYC And Me

Gamle bygninger, gule taxaer, brandtrapper og basketball baner på gadehjørner gør mig så glad. Hold kæft det er fedt. IMG_2644

IMG_2433

IMG_2472

Hvis jeg skulle forlænge vores USA eventyr, så skulle det være i NYC! Hvor jeg får trang til at mainstreame mig selv i San Francisco, giver NYC mig lyst til at iføre mig larmende tøj og personlighed. Være mig. NYC har højere til loftet end San Francisco. Er sjovere. Ligesom efter besøg hjemme i DK gjorde vores tur til NYC mig opmærksom på, at jeg i min californiske hverdag tilpasser mig. Offentligt viser jeg en væsentlig mere afdæmpet version af mig selv både holdningsmæssigt og udseendemæssigt. I San Francisco er folk meget høflige, meget politisk korrekte, diskuterer til nød politik og religion og gør en ære ud af at signalere, at de ikke er materialister (med undtagelse af når det kommer til deres biler).

Den grovere tone i NYC måtte jeg dog lige vende mig til. Stakkels søde søn stod ved et lyskryds og sang Mary Poppins sangen “Supercalifragilisticexpialidocious” i dæmpet toneleje for sig selv (jeg hørte det ikke), og en tatoveret mandlig bilist med åben vindue sagde til ham: “Your song is fucking annoying”. ‘What!? Find en på din egen størrelse din nar! Men gud hvor er det stereotypt. Og lidt sjovt. På vej over et fodgængerfelt med børnene, mens der stadig var 20 sekunder tilbage, dyttede en gul skolebus af os, fordi chaufføren åbenbart mente, at vi gik for langsomt. Eller lignende!? I lyskryds dyttede bilister irriteret af de politimænd, som dirigerede trafikken. På en syret måde finder jeg den grove attitude hos uhøflige bilister, tjenere og butiksansatte sjov og forfriskende. Men det er nok fordi, det minder mig om DK?

Jeg har RÅnydt stemning og gadeliv, mens vi har trasket SOHO, NOHO, The Village og Chinatown tynd i forårssol. NYC har byliv over det hele, til forskel fra San Franciscos byliv som er begrænset til et par blokke hist og pist. Også børnene har RÅnydt at kunne gå uden at skulle bekymre sig om bakker eller forholde sig til eller ignorere ubehagelige konstante antastelser fra hjemløse eller skumle typer. Vi følte os meget tryggere, end vi gør i San Francisco. Med min søns ord: “Hvis det ikke var, fordi jeg i San Francisco kan se blåhvaler, så ville NYC være min yndlingsby, fordi NYC har flere adventures”. Jep, hvor San Francisco har adgang til fænomenale naturoplevelser, har NYC et sjovt byliv. I min verden: Sjovere hverdag i NYC med mindre interessante naturoplevelser i weekenden.

Ok lad os tage den. Flytte børnene. IGEN? Min mand og jeg har det på samme måde med NYC, og jeg ved, at hvis vi besluttede det, så ville vi få en flytning til NYC til at ske. Vi er nemlig gode til at få ting til at ske. Inden for det første år vil det være nemmere for vores amerikaniserede børn at falde til i NYC fremfor København. Men. I forhold til vores langsigtede plan om 100 pct. at flytte hjem til Østerbro, giver et mellemstop i NYC ikke mening, det er for store tilpasningsomkostninger for vores børn. Og vi ville skulle starte hele vores liv from scratch igen, i modsætning til hvis vi flytter hjem til Østerbro. Argh den satans udlængsel. Over and out, det skal vi ikke. 

IMG_2692

På de koldere dage fik vi varmen på nogle af byens fantastiske museer: American Museum Of Natural History er verdens mest imponerende og interessante museum. Bum. Vi nåede desværre kun de ikoniske udstillinger Dinosaurs og Spitzer Hall of Human Origins. Det bliver ikke vores sidste besøg!

IMG_2389

IMG_2395

IMG_2400

Times Square Church’s søndagsgudstjeneste var en overvældende oplevelse i et tætpakket smukt gammelt teater med storskærm, hvor man kunne synge med på teksterne til gospelkorets sange eller se præstens intense prædiken. Flere gange måtte præsten tage lommetørklæde frem og tørre sine tårer væk. I to timer sad vi mellem eksalterede mennesker, som både havde armene i vejret under bøn og sang. Min datter spurgte, lidt for højt, under en af de få stille øjeblikke: “Mor, er det Obama”? mens hun nikkede mod den smukke sorte mand foran os iklædt sort jakkesæt og slips. Hendes spørgsmål belyser 100% manglen på jakkesæt i gadebilledet i San Francisco i forhold til NYC, hvor mænd – hvis bølgerne går højt – iklæder sig jeans med habitjakke. 

IMG_2671

Vi gav den gas og spiste på hyggelige, lækre restauranter i SOHO og Greenwich Village. Også på dagene hvor jeg var alene med børnene.

IMG_2653

Børnene og jeg stødte tilfældigt på Aamans-Copenhagen, rundt om hjørnet fra vores hotel, og vores forventninger var kolossale.

IMG_2479

Børnenes gensynsglæde over frikadeller og syltede agurker var rørende. Men overordnet var jeg ikke imponeret, hverken over smag, de for små portionsstørrelser og for høje priser. Ingen talte i øvrigt dansk, da vi var der. Æv.

Historiens sus mærkede vi ved Statute of Liberty og The Ellis Island Immigration Museum. Hvor var immigranterne modige over at efterlade familie, venner og ejendele til fordel for en usikker fremtid! Ikke alle immigranter blev vel modtaget. Under vores sommerferie hørte vi om det udstødte Cajun folks historie i Louisiana (læs indlægget her), og det var en stor oplevelse at høre andre europæiske immigranters historier. Vi fandt forfædre i de elektroniske arkiver, hvor man kan læse oplysninger om skib og svar på de spørgsmål, som immigranterne blev stillet ved ankomsten til Ellis Island. Du kan gratis søge efter dine emigrerede forfædre her

20140317-220223.jpg

hop off, hop on bussen fik vi set alle NYC’s største landemærker, mens vores trætte børn fik hvillet ben og øjne.

IMG_2441

IMG_2442

Ja, ja. Dagligt ser vi vinkende brandmænd i San Francisco, men der er noget coolere over NYC brandmænd, ik’?

20140317-220020.jpg

Shopping handlede mest om bestikkelse til børnene. Vi var forbi FAO Schwartz (legetøjsbutikken fra filmen Big, perfekt for datteren) og Scholastic (inspirerende fantasy udvalg af bøger til sønnen). Hvor vores ferier normalt ikke kræver bestikkelse, skiftede jeg mellem at love legetøj – et par dage ude i fremtiden – eller dessert eller slik om aftenen. Vi tilbragte slet ikke tid på hotellet, men var ude at opleve byen i op til ti timer på en dag. Godt klaret af børnene, jeg synes, at de fortjente lidt bestikkelse. Min egen shoppelyst har været i dvale, men er nu genoplivet på fuld styrke efter NYC, hvilket resulterede i, at jeg på vores sidste dag slæbte børnene ind i Bloomingdales – mod sønnens højlydte protester – og målrettet på otte minutter fik shoppet den lækreste læbestift i en smuk orange forårsfarve og de dyreste solbriller, jeg kommer til at eje i mit liv. Som man også kan få i San Francisco, well. Med Patrick Swayzes ord: “Nobody Puts Baby In A Corner”. Fremover vil jeg i San Francisco stå ved, at jeg elsker smukke ting, og at jeg elsker at skille mig ud tøjmæssigt (definitionen på en materialist, som er totalt ilde set i San Francisco). I øvrigt, et godt shopperåd: Kig forbi stormagasinet Century 21, som belejligt ligger lige ved siden af Ground Zero. Fantastisk lækkert og billigt udvalg af mærketøj og sko til hele familien, go home outlets! Og så findes de også online!

Guggenheim fik vi også varmet os i på en af de koldere dage. Museet havde en fin taske med aktiviteter til børnefamilier, og her er datteren i gang med at tegne Gauguins “In the Vanilla Grove, Man and Horse”.

IMG_2675

… Så er vi hjemme igen. I 20 graders varme (stadig?!), og jeg føler fornyet energi og livsglæde oven på en dejlig ferie, på trods af den forkølelse som jeg også fik med hjem fra kolde NYC. Men. Pludselig opdager jeg, at jeg ikke kan forestille mig nogensinde at flytte fra vores hus og vores liv i San Francisco. Vi har slået rødder, og selv en hjemflytning til DK føles fremmed. Og meget skræmmende. Argh!? Men sådan er det nok at være expat med kronisk udlængsel efter nye rejseoplevelser.