So How Is Daily Life In San Francisco?

‘Happy fourth of July!’ Mens jeg er i fuld sving med at ‘rough it’ i Yosemite uden adgang til hverken telefon eller internet, får I hermed mit første forprogrammerede indlæg nogensinde. Ohh favre nye verden :-)

Nå, men til svar på spørgsmålet om hvordan det egentlig er at bo i San Francisco:

Et eksempel: ‘Parking sucks.’ Derfor har en tech nørd opfundet en parkerings app ved navn MonkeyParking, hvor bilister kan auktionere de parkeringspladser, som de forlader, til højestbydende. Eneste problem er, at disse parkeringspladser er offentlig ejendom! Jeg kan 100 pct. sætte mig ind i glæden over at få fat på netop den type parkeringsplads, hvor man kan parkere gratis i to timer (benævnt street parking), det er et scoop i San Francisco! På dage hvor jeg scorer sådan en parkeringsplads, er jeg ikke til at skyde igennem resten af dagen. Ser I, de fleste parkeringspladser med ‘meter’ har en tidsbegrænsning på en time og nogen gange en halv time. San Franciscos bystyre vil selvfølgelig ikke finde sig i, at folk tjener penge på offentlig ejendom — udover uforsvarligheden i at byens bilister skal sidde i deres bil med opmærksomheden rettet mod deres mobil, endnu mere end de plejer, mens de byder på diverse parkeringspladser. Så derfor har SF’s bystyre bedt Apple fjerne app’en og varslet med en $300 bøde til evt. brugere.

Såvel app’ens opfindelse (San Francisco er hjem for verdens tech nørder) som værdien af en parkeringsplads illustrerer typiske aspekter af dagligdagen i San Francisco. Artiklen “Things You’ll Never Hear San Franciscans Say” rammer plet og er så kendt, at jeg har hørt bekendte som venner referere til den. Læs artiklen her. Læs også “26 Things You Need To Know Before You Move to San Francisco” her.

… Hmm, tænker at artiklerne måske er for indforståede, men jeg synes, de er spot on og sjove :-)