Whale Watching And Birthday Celebrations

Tillykke til vores lille hval-entusiast! Over weekenden indfriede vi — med tre ugers forsinkelse — sønnens tiårsfødselsdagsgave, som var en hvaltur i Monterey Bay fra Santa Cruz. Det blev til få billeder af tvivlsom kvalitet, som I får alligevel. Hvis vi skal på hvaltur en fjerde gang, lægger jeg kameraet væk. Båden gynger, og jeg forvandler mig til en hujende cheerleader, når vi ser en hval. Derfor udgør 90 pct. af billederne himmel i stedet for hav.

DSC03244

DSC03257

DSC03258

Sønnen strålede. Hvalturen var fænomenal, fordi vi fik set pukkelhvalerne vise hale, hoppe på maven og vinke med finnen. Men man ved aldrig, hvad man går ind til. For eksempel så vi ikke en eneste hval på vores sidste hvaltur i Dana’s Point (beskrevet her), men så tre gange så mange hvaler i Monterey, men hvor hvalerne ikke viste så mange forskellige opførsler. En hvaltur er et must, hvis man besøger Californien! Tjek altid den seneste tids sightings, læs anmeldelser om selskabet på yelp, og sørg for at skibet også har en hvalekspert ombord. Og husk søsyge medicin!

Jeg har før delt mit stress over afholdelse af en typisk San Francisco børnefødselsdag her. I år sprang vi let og elegant over ved at fejre sønnen i sommerferien, invitere hans fem bedste venner til overnatning, lige efter fodboldlejr. Det var skide hyggeligt.

DSC03153

DSC03158

DSC03157

I skolen blev han fejret på rigtig fin vis før sommerferien. Fødselsdagsbarnet sidder i en såkaldt birthday circle, hvor klassekammeraterne stiller spørgsmål til fødselsdagsbarnet om hobbyer og interesser. Dagen afsluttes med, at fødselsdagsbarnet uddeler kage.DSC02685

DSC02687

Vores søn er en blid sjæl, som aldrig kunne finde på at gøre andre mennesker ondt. Han forsvarer sine venner, hvis de kommer i vanskeligheder. Hans indre kompas for hvad der er rigtig, forkert, fair og unfair opførsel i menneskelige relationer slår sjældent fejl. At være udrustet med sådan en urokkelig retfærdighedssans har hidtil været ret hårdt for ham i den sædvanlige kompetitive, flabede drengeverden. Det fylder derfor mit hjerte med glæde, at i en alder af ti år bliver de karaktertræk nu endelig værdsat af hans kammerater. Jeg er dybt imponeret over hans tætte, loyale venskaber. De har each other’s backs de drenge!

Vores weekend i Santa Cruz var i øvrigt lige, hvad vi havde brug for. Byens laid-back surfervibe smitter. Altid.

DSC03204

Denne gang fik vi prøvet Harbor Beach, hvor folk endda badede, fordi temperaturen på vandet helt ekstraordinært har sneget sig op på 18 grader.

DSC03209

… Den berømte sommertåge er endelig lettet fra San Francisco og omegn, og nu begynder den varmeste sæson, som holder i hvert fald de næste to måneder. Så nu gælder det bare om at få styr på den skide hverdag, så vi kan få nydt vores yndlingssæson i Californien.

Best Lazy California Beach Towns And Road Trip Tips

Jeg elsker Californien. I perioder, hvor vi kæmper med hverdag og savn efter danske venner og familie, vender vi altid tilbage fra vores weekendture i højt humør og med overskud og gåpåmod.

Alene tanken om vores to yndlings strand destinationer tæt på San Francisco frembringer smil på læben. Året rundt skuffer vores ture dertil aldrig. De er vores helle. Deres afslappede beachede laid back stemning får os til at falde ned. Og deres storslåede smukke rå kyststrækninger minder os om, hvorfor vi flyttede til San Francisco: Oplevelser!

Vi bader aldrig. Det gør man altså ikke i Nord Californien, medmindre man har våddragt på. Stillehavet er iskoldt. Og i øvrigt fyldt med hajer. Jeg har personligt fra en badebro spottet en kæmpe en af slagsen. Det er de store hajer, som svømmer rundt omkring San Francisco, de små hajer opholder sig i Syd Californien (man ved ikke hvorfor). Hajerne advares der om via skilte. Really! Man kan i øvrigt tjekke de mærkede hajers færden via app’en white shark expedition.

Stinson Beach er yndlings destinationen, fordi den ligger tættest på (halvanden times kørsel i weekenden), og vejen dertil er smukkest:

IMG_0980

IMG_0257

Fra San Francisco krydser man Golden Gate Bridge, kører forbi Muir Woods med verdens største redwood træer, kører ad Highway 1 langs den barske smukke kyststrækning og ender i den mest afslappede og hyggelige mini landsby med hyggelige restauranter og butikker omringet af smukke bjerge. Vi ender altid på bare tæer. Stemningen genkalder vores rejser på Bali. Her er sådan lidt zen-agtigt. Stranden er kæmpe bred, og i bølgerne kan man nogle gange spotte søløver. Vi daser, spiller bold og spiser frokost udendørs på vores yndlings øko cafe. Uden for stranden er der et picnic område med en masse grill, hvor vi også laver aftensmad. Hoteludbuddet er minimalt, og der er altid booket (dog har vi været heldige at få plads på Stinson Beach Motel).

Santa Cruz udgør vores anden yndlings destination. Byen ligger to timers kørsel fra San Francisco og er en større surfer by med hyggelige beachede træhuse, skønne strande og en fed bymidte — som vi bliver ved med at gå på opdagelse i. Santa Cruz er omringet af et fantastisk smukt goldt bjerglandskab og redwood træer. Man kan finde mange hyggelige udlejningssommerhuse tæt på strandene til rimelig pris (for eksempel ved den største surfer strand Breakers Point Beach, hvor man benoves over, hvordan de dygtige surfere ved, hvornår det er deres tur). Mest kendt i Santa Cruz er The Boardwalk, som udover en lækker kridhvid strand med volleyball baner, også huser et af USA’s ældste tivolier fra 1907. Lige ved siden stranden!

20130721-143756.jpg

20130721-143841.jpg

Road trip i Syd Californien?

I Syd Californien er vores yndlings strandbyer Santa Monica og San Diego, som har smukke brede kridhvide strande, surfing og hyggelige meget forskellige kvarterer omkring strandene. Og i området har vi nydt Disney World i Anaheim og verdens bedste zoo og Sea World i San Diego.

IMG_0731

Road trip fra San Francisco?

Mod syd langs Highway 1 findes den hyggelige Hans og Grethe by Carmel (hvor Clint Eastwood bor) og Monterey med akvarium, adgang til hvalture og natur reservater langs kyststrækningen. Stemningen er mindre zen-asien agtig, men adgangen til naturoplevelser er fænomenal. Her ses en af udsigterne fra naturparken Point Lobos i Monterey, som huser en sælkoloni.

IMG_0573

Mod nord langs Highway 1 findes der skønne barske områder langs kysten med kæmpe bølger (‘sneaker waves’ hvis forekomst monitoreres tæt og advares om). Vi var særligt glade for Mendocino, hvorfra vi spottede hundredevis af migrerende hvaler fra kysten og nød deres lokalt producerede himmelske hvidvin. Og fra Mendocino er der ikke langt til vinområderne Napa og Sonoma.

Men pas på, i Mendocino er der ikke kun hajer at frygte, også pumaer som åbenbart går efter børn.

photo

… California rocks!