Teaching Kids Healthy Coping Skills

 

IMG_3826
Når manden er ude af landet, ruster jeg mig altid til ulykker. I bloggens levetid har datteren været på skadestuen, bilen har været punkteret, vand eller el er blevet lukket, det har regnet gennem loftet, og ovnen eller opvaskemaskinen har strejket. Flere gange. De sidste fire dage har budt på en strejkende opvaskemaskine og to stressede børn.

Ugens forløb har sat tanker i gang hos mig om grænsen mellem at overbeskytte sine børn og ruste dem til at klare livets op- og nedture. Jeg ønsker, at mine børn skal lære at håndtere modgang, samtidig med at jeg støtter og beskytter dem. Den her uge har de begge haft en fridag, hvor jeg har rummet deres følelser og prøvet at hjælpe dem, mens jeg forholdt mig cool – selv når de fortalte mig ting, som løb mig koldt ned af ryggen og fik mig i alarmberedskab.

Grænsen mellem overbeskyttelse og støtte er hårfin. Særligt her i Bay Area, hvor børn bliver pacet til at excellere akademisk og sportsligt, samtidig med at de overbeskyttes på andre områder. Men jeg synes selv, jeg har styr på det. Indtil nu har jeg ladet mig styre af min mavefornemmelse for, hvor stressede og overvældede børnene føler sig. Og den her uge var jeg ikke i tvivl om, at en fridag hjemme ville hjælpe dem. Jeg er klar over, at andre forældre anser sådan en fridag som overbeskyttelse. Dem om det. Hos os bliver den altid brugt konstruktivt.

Den her weekend vil jeg kaste mig over noget (amerikansk 😳) litteratur om “coping skills”. Mit ultimative mål er vel, at børnene bliver voksne mennesker, som har selvværd, er nysgerrige på livet og har værktøjerne (coping skills) til at overkomme modgang. Herunder til at sige fra og føle sig værdifulde uanset. “Easy peasy” — nej vel?

Hvad vores uge har budt på:

  • Helt typisk blev det en uge, hvor vi blev syge. Det er indtil videre ikke alvorligt, og jeg har været den, som har været hårdest ramt med snot og ondt i hoved og hals. Baby har indtil videre kun været en smule snottet, men fordi han kun er tre måneder, er jeg i top alarmberedskab, hvis hans tilstand pludselig forværres (og jeg skal kaste alle børn i en bil og køre ham på akutafdeling — gisp).
  • Sønnen har været overvældet af lektier og forberedelse af science fair til på mandag. Science fair er en konkurrence på skolen, hvor børnene fremviser resultat af et spørgsmål, som de har belyst efter den videnskabelige metode. Dette års Middle School science fair har slået storebror ud af kurs. Med god grund. De korte tidsfrister, de tårnhøje forventninger, karaktergivning, konkurrence med dommere på— koblet med tre timers “almindelige” lektier dagligt og flere ugentlige “tests” eller “quiz” i skolen har været for meget. Så meget at jeg har måtte give ham en fridag sidste uge og en fridag den her uge, hvor han kunne “catch up” med lektier og science fair. Til skolen hedder det sig, at han var syg, samtidig med, at jeg har udtrykt, at vi er meget utilfredse med lektiemængden. Fordi sønnen laver lektier selv, havde vi ikke opdaget, hvor bagud han var. Særligt fordi han endda har haft lavet lektier i weekenderne. Med en baby på armen og snot i panden har jeg den her uge måtte træde til og guide ham i, hvad han skulle gå i gang med, fordi det sortnede for ham. På hans “fridag” arbejdede han halvsnottet tolv timer i træk. Indtil nu har han ellers haft klaret Middle School og op til tre timers daglig lektietid selvstændigt, uden at beklage sig. Vi hjælper ham nærmest ikke med lektier, og han sidder op til sent om aftenen og knokler. Vi står selvfølgelig til rådighed, når han har brug for hjælp. Vi hører om andre børn, som føler sig ekstremt stressede, og som jævnligt bryder sammen. Men vores flittige søn har ikke haft klaget, indtil nu. Jeg er så imponeret over og stolt af ham! Samtidig med at jeg synes, at lektiemængden er vanvittig. Heldigvis har de to dage hjemme gjort underværker, han har nået, hvad han skulle og var i går pludselig helt uforstående overfor at erstatte fodboldtræning med lektier. Lige så irriteret jeg føler mig overfor at skulle minde ham om og retfærdiggøre en fælles beslutning om droppet fodboldtræning, lige så glad er jeg for, at han så hurtigt kommer ovenpå igen!
  • Datteren har også været ked af det. Hun var hjemme i to dage, en af dagene med lidt ondt i halsen, og på dag to, hvor jeg normalt ville have sendt hende afsted igen, fik hun lov til at blive hjemme. Hendes bekymringer fortjente at blive taget dybt alvorligt, og begge dage er blevet brugt på at tale og forsøge at finde løsninger. Hvilket har hjulpet noget. Weekenden vil jeg fortsætte i samme spor, så hun forhåbentlig kan få det meget bedre.
  • Af alle ovennævnte grunde er min ødelagte opvaskemaskine blevet nedprioriteret!

… Så puha. Indimellem vores snakke minder jeg dem om, at vi snart skal på Thanksgiving ferie. For udsigten til ferie og oplevelser er en af mine “coping skills” til at distancere mig fra stress. Og det virker også på dem. Om det er nedarvet eller tillært står dog hen i det uvisse :-)

Teaching Kids Essential Life Skills At School

Dagligt fylder lektier gennemsnitligt en time for sønnen og femten minutter for datteren. Udover lektier bruger børnene også indimellem alt fra ti minutter til flere timers forberedelse på andre klasse- og skoleaktiviteter. Som den eneste af forældrene i sønnens klasse er jeg fortaler for, at børnenes skole giver for mange lektier for, fordi en skoledag i forvejen er meget fagligt orienteret og først slutter kl. 15.30. Børn bør have tid til efterskoleaktiviteter, leg og afslapning!! Men det har de færreste amerikanske børn, som vi kender, hvilket jeg tidligere har skrevet om her og her.

Men. Når det er sagt, så kan jeg godt se, at særligt forberedelse af børnenes ekstra klasse- og skoleaktiviteter giver børnene sociale og mundtlige kompetencer, som jeg selv ville ønske, at jeg havde fået ind med modermælken. Her er et udsnit af vores uge, som har været særlig travl.

Onsdag holdt sønnen current event foran 35 børn og fire lærere. På alle klassetrin skiftes børn til hver morgen at fremlægge nyheder for hinanden. Efter en femten minutter præsentation, tager oplægsholder imod spørgsmål. Familie er altid inviteret med. Vores lille marine biolog fremlagde en New York Times artikel om en ny app, som skal hjælpe skibe til at undgå hvalkollisioner. Over tre dage skrev han selv sin fremlæggelse – med min hjælp selvfølgelig – klippede sine notater op i mindre stykker og øvede sig. Til og med anden klasse har jeg haft valgt artiklerne for ham og skrevet hans mundtlige oplæg. Selvfølgelig. Men nu – i tredje klasse – er han nået til et punkt, hvor han styrer meget selv:

IMG_1864

Current event præsentationen skal holdes inden for følgende model:

  • Start: Good morning boys and girls. Today’s current event is about. Med egne ord fortæller børnene herefter om nyheden.
  • Afslutning: What or who is my news source? Why did I choose this news? Who would be interested in this news? Why is it newsworthy? What kind of news is this? Local, national, international? Where on a map does this takes place? Any questions or comments?

Han klarede det fænomenalt! Han talte langsomt og tydeligt og svarede velovervejet på børnenes spørgsmål. Han siger selv, at han var nervøs, og at hans knæ rystede. Men i modsætning til hans mor – under tilsvarende omstændigheder – virkede han afslappet. Tænk engang at blive fortrolig med mundtlige oplæg i så ung en alder! Selv vores femårige datter skal holde current event foran 45 børn i Junior Kindergarten (niveauet under 0. klasse) og Kindergarten (0. klasse). Gisp tænker moren, men ikke datteren, hun glæder sig! Fordi hun ikke kan læse, kommer hendes notater til at bestå af tegninger, så hun kan huske indhold og rækkefølge af præsentationen.

Sønnens årlige deltagelse i skolens science fair er den aktivitet, som kræver mest forældre involvering. Hvert enkelt barn vælger et emne og skal formulere et spørgsmål, som de belyser via den videnskabelige metode inden for følgende rammer:

Identify a problem. Formulate a testable question. Formulate a hypothesis. Conduct an experiment. Reach a conclusion.

Proces og resultater fremlægges på en science fair tavle på en messe, hvor lærere og forældre går rundt blandt eleverne, som forklarer deres projekter. Her ses sønnen forklare sit projekt til en forælder på sidste års science fair:

IMG_0697

Til og med anden klasse skriver og udprinter forældre materialet til præsentationen sammen med barnet. Klassetrin helt ned til datterens Junior Kindergarten plejer at skulle deltage, men heldigvis ikke i år. Phew! I år – fra tredje klasse – skal børnene selv stå for og skrive projektet. Under forældrenes supervision, selvfølgelig. Lad os se, om de ambitiøse forældre kan overholde det, hvert år ses projekter, som de stakkels børn har svært ved at redegøre for: Fordi det er deres fars/mors projekt. Sidste år, i sønnens anden klasse, udarbejdede og sammenlignede et barn brøkere for beskrivelsen af udviklingen af mug (før de var nået til brøkregning), et andet barn lavede et batteri (faren er ingeniør), og et tredje barn lavede et kompliceret kemisk forsøg med hårfarver på barbie dukker, hvor end jeg ikke forstod spørgsmålet (moren er uddannet i kemi). I den her uge har sønnen skulle formulere spørgsmål og hypotese. Min hovedprioritet har været at sikre, at sønnen valgte et ukompliceret, ikke tidskrævende projekt. Ikke som sidste år: Kort fortalt brugte vi alt for mange timer på projektet Do rocks drink water? Projektet bestod i, at sønnen lagde fire stenarter i vand. Nemt nok. Men at få fat på og identificere de forskellige stenarter viste sig at være kompliceret, og vi måtte helt til Stinson Beach for at finde en sandsten! 

I den her uge har sønnen også skulle øve sig på replikker til et teaterstykke, som børnene skal opføre om fire uger. Alle de nævnte aktiviteter har suppleret gennemsnitlig 30 minutters lektier!

Fredag var jeg i skole med datteren (det er tredje eftermiddag på to måneder!). Datteren var klassens star student og skulle i løbet af dagen fortælle om sig selv ud fra billeder og genstande, som hun medbragte hjemmefra. Og derudover besvare hendes klassekammeraters supplerende spørgsmål. I løbet af dagen udarbejdede børn og lærere en plakat, hvor hvert enkelt barn med en tegning viste, hvad barnet har tilfælles med the star student (at de begge ønskede sig en hund, kan lide at danse ballet mv.).

IMG_1868

Udover at det er en aktivitet, som skaber bedre klasse sammenhold, træner det the star student i at tale for klassen og klassen i at stille spørgsmål.

Og det er bare ugens udsnit af supplerende klasse- og skoleaktiviteter!!

I går aftes blev jeg positivt overrasket og varm om hjertet, da jeg ved datterens sengelægning hørte om hendes nyerhvervede viden om kroppen: “Mor, hjernen styrer kroppen, den sender informations til hele kroppen. I hjernen sidder der noget, der hedder amygdala, og den fortæller nogen gange kroppen, at kroppen skal være stresset, bange eller ked af det. Det er ikke rart. Men ved du hvad mor? Man kan få det bedre ved at breathe helt dybt nede i maven. Sådan her mor”. Hvorefter hun demonstrerede en vejrtrækningsøvelse.

Læring i at tale for en forsamling og forståelse for og værktøjer til at håndtere stress. Det er nyttige livs redskaber!!