Santa Monica Longing

Snøft, så er vi hjemme igen. Fra den skønneste ferie, hvor lykkebarometret har været helt oppe at bimle. Vi har gået Santa Monica tynd med børnene på løbehjul og vandret i bjerge med de smukkeste udsigter. Vi boede i vores sædvanlige hotellejlighed (Calmar Hotel and Suites) med meget varm pool og god plads i lejligheden. Alt spillede. Så det var næsten ikke til at holde ud, at vi skulle hjem igen. Temperaturen svingede mellem 28 og 18 grader, og børnene har badet hver dag i hotellets pool. Syd Californien er et af vores “happy places” på linje med Thailand, Bali og Hawaii, og de ferier bliver noget af det, som vi kommer til at savne mest ved Californien.

Men hvorfor mon det føles så hårdt at vende hjem til hverdagen den her gang? Måske er det fordi, at vi føler os så hjemme i Syd Californien. Der kunne vi godt bo! Måske er det fordi, at vi altid tilbringer dagen i Syd Californien udendørs — vejret er solrigt og mildt uden San Franciscos isnende vind. Måske er det en reaktion på, at vores hverdagsliv er blevet hårdere. Baby bliver stadig dybt ulykkelig på køreture, hvilket begrænser min bevægelsesfrihed fuldstændigt. Også sønnens op til tre timers lektier begrænser os fra at lave ting sammen i hverdagen. Måske er det også, fordi vores weekender har været overbooket med fodboldturneringer “out of town”, så der ikke har været tid til fællesoplevelser. For at mildne vores ferie efter-reaktion er vi er allerede i gang med at planlægge næste tur til Syd Californien, og vi har besluttet os for at tage på flere vandreture i weekenderne. Det hjælper på nedturen.

Baby fyldte i øvrigt fire måneder på vores tur. Bort set fra vores køreture, hvor han bliver dybt ulykkelig, klarede han både udflugter og flyveture over al forventning! Han slår alle cuteness rekorder, synes vi, fordi han for det meste er smilende og begejstret — så længe vi har ham i vores arme. Men at lægge ham ned i en barnevogn, en vugge eller i en autostol fungerer altså stadig ikke. Til gengæld er der altid nogle til at holde ham, så bortset fra køreturene udgør det ikke noget problem.

Fejringen af Thanksgiving var hyggelig og er blevet en tradition, vi holder meget af. Til middagen købte vi i år en færdiglavet kalkun, så vi i stedet kunne tilbringe dagen udendørs. Vi indledte middagen med at skiftes til at reflektere over alt det, som vi er taknemlige for. Den liste er lang!

Nedenfor har jeg skriblet og indsat billeder om nogle af de aktiviteter, som vi prøvede i den her omgang. Hvis du søger på syd californien på bloggen kan du finde andre aktiviteter og tips. Man behøver på ingen måde bruge penge på kendte turistmagneter som Disneyland og Universal for at få en god ferie. Alle de aktiviteter, som jeg nævner, er i øvrigt gratis.

Vi tog til Griffith Observatory i LA, som udover et fedt astronomi museum har den vildeste udsigt over LA, bl.a. med udsigt til det ikoniske Hollywood skilt. På vej dertil sørgede vi for at køre udenom motorvejene og i stedet køre gennem spændende kvarterer i LA og Beverly Hills.

IMG_3890

IMG_3891

Vi vandrede i Runyon Canyon inde i LA, som også har den cooleste udsigt over LA og Hollywoodskiltet. Køreturen gennem Hollywood Hills for at nå dertil var utrolig smuk.

IMG_3948

IMG_3949

Vi gik Santa Monica tynd både langs stranden og inde i byen med børnene på løbehjul. Børnene var overekstatiske over at køre på løbehjulene, så glade at jeg endda fik lov til at gå ind i butikker på 3rd street, Montana Avenue og Main Street, uden de blev sure. Det er stort i vores familie!

IMG_3951

IMG_3903-1

Vi kørte til Malibu ad Highway 1 og besøgte The Getty Villa, som er et meget smukt museum med græsk og romersk kunst. Man går rundt både inden- og udendørs.

IMG_3972

Kombinationen af strand, bjerge og byliv i Syd Californien opfylder hele familiens behov. Næste gang runder vi nok Disneyland igen, hvilket vi altid sørger for at gøre i de mindst travle perioder. F.eks. her kan du tjekke statistik for de bedste tidspunkter at besøge Disneyland på.

Summer In Carpinteria, In November!

FullSizeRender

Home sweet home! Sådan føles det, vi er nemlig i SoCal igen og får ladet batterierne op. Vi havde lyst til en San Clemente ferie, men orkede ikke at køre den lange, hårde tur forbi LA. Derfor faldt valget på Carpinteria, som ligger fem timers kørsel fra San Francisco og tyve minutter fra Santa Barbara. Vi er totalt forelskede i den lille surferby med fantastisk strand og hyggelig bykerne med skønne restauranter og butikker. DSC03516

DSC03511

Temperaturen i Carpinteria ligger på op til 26 grader om dagen, men bliver kølig fra kl. 17, når solen går ned. Vi har nærmest stranden for os selv, imens at for eksempel destinationer som Disneyland oplever en af årets travleste uger på grund af Thanksgiving. Æv for vi var ellers friske på en tur til Disneyland.

DSC03563

DSC03522

Solen går ned kl. 17 med den smukkeste solnedgang.

DSC03554

Vi bor i en Melrose Place agtig ejendom, som der bugner af i området bare et stenkast fra strand og fem minutters gang fra den hyggelige bykerne. Nej vi har ikke badet i poolen (endnu), hvilket er typisk os, men vi har set andre gøre det, som forsikrede os, at den var varm nok.

DSC03560

Hvis man ikke orker at køre i bil, men gerne vil opleve mere af Syd Californien kan man tage toget (Amtrak) direkte fra Carpinteria til for eksempel San Clemente og San Diego. Det tager fire timer til San Clemente. Havde det taget to timer, havde vi fandeme gjort det, fordi San Clemente er vores yndlingsferiedestination.

Vi har i øvrigt fået styr på vores hjemve efter at have besøgt Solvang. Solvang er en dansk koloni i Californien grundlagt i 1911, som ligger en times kørsel fra Carpinteria. Husene har påmalet bindingsværk, og gader og butikker har danske navne. Første gang vi besøgte Solvang, troede vi, at vi skulle møde en masse dansktalende mennesker. Men nej, det gør man desværre ikke. Nu besøger vi Solvang på grund af maden.

DSC03510Vi spiste frikadeller og flæskesteg med rødkål og brun sovs. Mums! Som dansker er Solvang ikke et besøg værd, men som udenlandsdansker er det toppen at spise dansk mad på restauranter dekoreret med billeder fra Danmark. Vi trillede derfra stopmætte, og jeg tror ikke, at nogen af os kommer til at længes efter dansk julemad sådan lige foreløbigt. For puha julemad ligger tungt i maven, hvilket samtidig har formindsket mit savn efter Danmark i december. Eller også er det Syd Californiens charme? Uanset har jeg det meget bedre ved tanken om december og jul i San Francisco og Mexico.

Xmas Hygge

Juletid er ensbetydende med hjemve, fordi amerikanere i San Francisco ikke dyrker julehygge. Snøft. Jeg glæder mig som et lille barn til at julehygge med børnene, fordi december måned er deres yndlingstid. Julemagi- og hygge er en vigtig del af deres barndom, og jeg føler et stort ansvar for, at de ikke skal gå glip af den del af at være dansk. Så mens deres venner overhovedet ikke er “into Christmas” udover gaver den 25. december, så bor der en nisse hjemme hos os, vi hører julemusik, spiser æbleskiver og taler hele tiden om jul og nisser.

Her er den foreløbige plan for at dyrke julehygge:

Letters to Santa

Hvert år har United States Postal Service (USPS) en stand på Pier 39 samme weekend, som juletræet tændes i San Francisco. Sidste år sendte begge børn et brev til julemanden, og sønnens ønsker blev opfyldt! Ordningen fungerer på den måde, at de mest trængende børn forfordeles og får opfyldt deres ønsker om mad og tøj af organisationer eller virksomheder. Derudover lægges andre børns breve til julemanden på posthuse rundt omkring i byen, og enhver kan deltage i ordningen ved at vælge et brev og anonymt opfylde et barns julegaveønsker. At få en pakke leveret med Santa’s workshop som afsender var absolut den mest rørende juleoplevelse, som vi har haft i San Francisco, fordi vi ikke kendte til ordningen, men bare symbolsk sendte brev til julemanden. Læs den historie her. Amerikanere er gode til at give, og i november og december (the season of giving) bidrager alle med enten madvarer eller donationer til trængende familier. På skolen har vi indsamlet madvarer til trængende familier op til Thanksgiving, og i datterens klasse adopterer vi nogle familier og opfylder deres julegaveønsker.

Også i år sparkede vi gang i julehyggen ved at sende brev til julemanden hos USPS på Pier 39. Her ses børnenes breve.

photo 1

photo 2

DSC03499

En nisse flytter ind — hvis vi er heldige!

Fordi vi rejser væk på Thanksgiving ferie, julepyntede børnene huset i weekenden ved at fylde vores stue og køkken med nisser. Det ligger børnene meget på sinde, at huset står klart, så en nisse forhåbentlig har lyst til at flytte ind hos os den 1. december. Men man ved jo aldrig, vel? Ingen af børnenes amerikanske venner har haft nisser boende. Faktisk ved de ikke engang, hvad nisser er, men nikker forstående, når vi forklarer, at elfs er Santa’s helpers. Børnene har hele deres liv haft en nisse boende hver december. Sidste år havde vi Nisse Puk boende, året før Nisse George. Nissen driller, men forkæler også børnene med grødris, æbleskiver, julepynt og klippe klistre ting. Børnene laver gaver retur til nissen, og vi sørger selvfølgelig for at fodre nissen med risengrød og æbleskiver.

DSC03507

Nissen efterlader ting samme sted hver år, nemlig foran den her nissepige og nissemand.  DSC03509

Børnene placerede nisserne præcist samme sted som de sidste to år, da de pyntede op. Hold kæft det er hyggeligt!

Vi holder juleaften

For første gang nogensinde skal vi være bortrejst den 24. december. Gisp. Det er jo ikke smart i forhold til, hvor meget børnene går op i julen. Flybilletter til Mexico er 50 pct. dyrere, hvis man flyver efter den 24. december, så det gav ligesom sig selv, da vi bookede billetter i maj, at hvis vi skulle afsted, så blev det med juleaften i Mexico. Men jeg har fået kolde fødder, for selvfølgelig skal børnene opleve juleaften! Nu er planen, at vi i stedet fejrer juleaften weekenden før, vi rejser, hvor børnene samtidig får enkelte gaver fra os. Så håber vi, at julemanden kigger forbi Mexico den 24. december med en gave. Julemad er ikke nemt at få fat på i USA, men manden har slæbt marcipan og grødris med hjem fra Danmark, flæskesteg køber vi hos en mexikansk slagter, og rødkål og kirsebærsovs har vi købt hos den skandinaviske butik Nordic House, som ligger i Berkeley.

Julearrangementer og andet tamtam

Det er umuligt at finde arrangementer med julehygge i dansk forstand i San Francisco. Næste weekend fejrer både Monterey og Santa Cruz juletræstænding med julemusik og julemand, så vi planlægger at kigge forbi en af byerne på vej hjem fra vores Thanksgiving ferie i Syd Californien. Men af erfaring ved vi, at vi ikke skal have for høje forventninger til den type arrangementer.

Igen i år planlægger vi at tage på Charles Dickens fair, som genskaber Charles Dickens’ London i 1840-1860′erne med karakterer fra hans bøger, butikker, pubber, ‘tea-rooms’ og forskellige shows inspireret af Charles Dickens’ bøger og liv. Det var en fed, julet, hyggelig oplevelse.

IMG_2125

I år skal børnene gå Lucia optog på deres skole til morgensamling, hvilket jeg glæder mig for vildt til. På deres skole er startet to børn, som har en svensk mor og et barn, som har en dansk far. Lucia sangen kommer til at blive sunget på svensk, og drengene skal udklædes som nisser (som åbenbart hedder tomte på svensk!?). Den svenske mor mener også, at mødrene skal gå Lucia. Hmm. Nå, men det gør jeg selvfølgelig, hvis det er det, der skal til.

Så julehyggen skal nok indfinde sig på matriklen. Men jeg må konstatere, at efter snart tre år som udenlandsdansker bliver savnet efter dansk julehygge ikke mindre, men tværtimod større.

… Hvorfor tager de ikke bare på ferie i Danmark i stedet for Mexico, tænker du måske? Udover at det er billigere med en ferie i Mexico, var vi på juleferie i Danmark for to år siden, og den tur var så hård, at det tog os en måned at komme ovenpå. Vores fly blev for det første aflyst, hvilket var traumatisk nok i sig selv. Da vi endelig ankom til Danmark, nåede vi aldrig at vende vores jetlag og måtte derfor underholde to børn om natten i en lille, kold lejlighed. Jeg tror, at manglen på sollys (som vi sov fra) har forværret vores jetlag, som i forvejen selv om sommeren er hard core på grund af de ni timers tidsforskel mellem Danmark og Californien. Summa summarum det tør vi ikke igen!

Happy Thanksgiving!

Thanksgiving er amerikanernes juleaften, hvor familiemedlemmer flyver ind fra andre stater for at samle familien. Maden – en gigantisk kalkun og utallige sideretter og desserter – planlægges ugevis forinden og tilberedes over en hel dag. Gæsterne medbringer hver en til to retter. Værten byder velkommen, beder gæsterne holde hånd rundt om bordet, og værten fortæller i højtidelig tone, hvad værten er taknemlig for. Til sidste års Thanksgiving hos vores amerikanske venner udtrykte vores vært (mormoren i vores amerikanske substitut familie) taknemlighed over, at vi spiste med sammen med familien. Thanksgiving er rørende, fordi dagen handler om samvær og taknemlighed. I modsætning til julen. De amerikanere, som vi kender, rejser væk i julen, som de synes er materialistisk. Og jeg er enig: Den amerikanske jul handler meget om gaver og om at få taget billeder med julemanden i indkøbscentre, hvilket i øvrigt koster $10. Amerikanerne hygger ikke som danskere med julekalender, klippe-klistre eftermiddage, julebag, adventssøndage og risengrød. Men deres Thanksgiving kunne vi godt lære noget af!

Men i år skulle vores substitut familie ikke holde Thanksgiving. Fuck. Hvad skulle vi så?

Jamen, det fik manden min løst, mens jeg var i DK: Han inviterede to arbejdskollegaer og deres familier hjem til os. Øhh, hvad har du? Jeg er ikke værtinde materiale, og slet ikke til så vigtig en begivenhed! Lad mig forklare: jeg er typen, som står i køkkenet en hel dag, selv når jeg kun skal kokkerere en enkel ret til nærmeste venner. Til sidste års Thanksgiving stressede jeg over den danske dessert, vi var blevet bedt om at medbringe, som andre stresser over kalkunen (aka måltidets vigtigste bestanddel). Og det var der også god grund til, i hvert fald i min verden. Jeg havde det hele planlagt til mindste detalje, for det første havde jeg valgt en dessert, som jeg ikke kunne kikse, nemlig en gammeldags æblekage. For det andet – fordi makroner og rasp ikke kan købes i USA – havde jeg planlagt, at vi på vej hjem fra ferie kørte gennem den danske by Solvang i Syd Californien, hvor jeg selvfølgelig regnede med at kunne købte makroner og rasp i nogle af de (såkaldte) danske bagerier. Nope. Panik. Så besluttede jeg at lave en anden kage, som jeg normalt ikke kikser, en marcipan kage. Brugte dagen før Thanksgiving på at køre til og gennemstøve butikker efter marcipan. Men nope, marcipan kan heller ikke købes i USA. Så det endte med en tør, knasende, men særdeles hjemmelavet æblekage, som de stakkels Thanksgiving gæster følte sig forpligtede til at knase sig igennem og endda rose. Traume. Udover stress over madlavningen, er jeg typen, som ikke kan slappe af, når gæsterne er ankommet, fordi jeg ikke har styr på maden. Og manden min, hmmm, lad mig bare sige, at han færdes sjældent i køkkenet – hvilket han dog er ved at ændre på, og initiativet med at stå for Thanksgiving er et skridt i den retning. Og det er jeg jo meget taknemlig for :-) Så. Hvad fanden, let’s do it!

Eftersom gæsterne er danskere, bliver de næppe traumatiserede, hvis kalkunen kikser (som jeg frygter allermest). Og vi er jo i USA, hvor der er hjælp at hente, så vi behøver ikke lave alt fra scratch (som vist er noget af det, som plejer at fælde mig):

20131128-074840.jpg

Vi har bedt vores gæster medbringe to retter hver, så er vi sikre på, at vi ikke går sultne i seng! Menuen indeholder traditionelle retter som kalkun, cranberry sauce, ovnbagte rodfrugter, kartoffelmos lavet på søde kartofler, pumpkin pie og stuffing (som både laves som fyld til kalkunen, men også som en separat ret).

Lige nu er det tidlig morgen (damn you jet lag), men når resten af families står op, går det løs. Jeg vil tage en dyb vejrtrækning og omfavne (taknemlighed er lige i overkanten), at jeg åbenbart er blevet så voksen, at jeg er medværtinde til årets vigtigste middag. Wish me luck!