Snapshots From Everyday Life

Jeg er tilbage på skolebænken på Berkeley. Denne gang følger jeg et PR-fag og har stress over emnevalg. Jeg overvejer en case fra real life, som måske – måske ikke – bliver min indgang til freelanceverdenen inden for danske tech startups i Silicon Valley. Et område som jeg p.t. er blank på. Måske skulle jeg bare vælge noget, som jeg ved bare en smule om.

Mit klasselokale ligger i Wheeler Hall, som er den store hvide bygning. Fancy, ik’? Not so much. Indvendigt er toiletterne klamme og klasseværelserne små med gamle træstole med en lille plade, som fungerer som skrivebord. Men charmerende er det.

DSC02474

Berkeley har studerende alle vegne om et væld af hyggelige cafeer og stemning omkring campus.

DSC02472

DSC02470

DSC02465

Der er sket noget helt vildt i vores liv, som får mig til at føle mig enorm voksen og ansvarlig: Vi har købt sommerhus i DK. Som vi ikke har set. Men som andre selvfølgelig har set på vores vegne. Meget, meget modent, ik’? Nå, men huset er et dødsbo i en tvivlsom stand med en masse ubekendte. Det betyder, at jeg flueknepper forsikringstilbud på udvidet ejerskifteforsikringer og fritidshusforsikringer. Selv om jeg er jurist og endda har arbejdet inden for forsikringsfeltet (dog ikke på dette nørdede område), giver jeg snart fortabt! Forklar mig hvad der ikke dækkes på en måde, så jeg forstår det og lad være med bare at henvise mig til forsikringsvilkårene (fordi I ikke vil give mig et løfte på skrift), så jeg kan sammenligne tilbuddene i forhold til dækning og pris! Argh. Jeg kan i øvrigt anbefale den her hjemmeside:

DSC02480

Nemlig forsikringsguiden.dk, som du kan finde her.

Vi har fået kæledyr. Som vi kan overskue at passe og kan efterlade uden dårlig samvittighed.

20140426-082333.jpg

Selv om myrefarmen jo ikke er den “lille bitte baby hund” fra Mexico, som børnene brændende ønsker sig, er det et hit.

DSC02456

På bare tre dage fik myrerne skubbet sandet fra at være helt plan til at skråne, så de bedst kunne komme op til tomaten og müsli-grynet. Og nu begynder de at grave gange! Når myrerne dør (der er ingen dronningemyre), må vi på jagt efter nye myrer…

Solen skinner. Igen. Siden NYC har jeg haft smidt den anonyme San Francisco mor-uniform (træningstøj eller jeans, t-shirt og løbesko i afdæmpede farver) til fordel for mere spragl og farver.

DSC02462

Trying too hard? Selv om bukserne har noget 80’er over sig, synes jeg, at de er ret fine. Og det hedder ikke stonewash men tye die. Nå. Måske skulle jeg bare holde mig til San Francisco mor-uniformen…

Og til det allervildeste: Jeg fik ros af min fitness holdtræner, som trak mig til side efter træning: “You look so much stronger. Better”. Jeg blev  kisteglad! Seriøst, jeg har hele mit liv følt mig mega forkert og pinlig, når jeg træner, fordi min krop bare ikke vil, som jeg vil: jeg ser kikset ud, når jeg prøver at lave øvelser. Efter at have fået ros fortryder jeg særligt de sidste fem dage hvor jeg har voldædt vingummier, danske lakridser og chokolade, som venner og familie har været så søde at sende og medbringe til USA. Og jeg bliver ærgerlig over, at jeg ikke får trænet mere, selv om min krop ikke magter mere end maks to gange om ugen. Fra nu af vil jeg overveje at træne tre gange om ugen. Eller bare gå en tur. Og arbejde på ikke at give efter for min sukkertrang – hvilket bliver op af bakke med røven plantet foran computeren den næste tid. Well…