Snapshots From Everyday Life

Jeg er tilbage på skolebænken på Berkeley. Denne gang følger jeg et PR-fag og har stress over emnevalg. Jeg overvejer en case fra real life, som måske – måske ikke – bliver min indgang til freelanceverdenen inden for danske tech startups i Silicon Valley. Et område som jeg p.t. er blank på. Måske skulle jeg bare vælge noget, som jeg ved bare en smule om.

Mit klasselokale ligger i Wheeler Hall, som er den store hvide bygning. Fancy, ik’? Not so much. Indvendigt er toiletterne klamme og klasseværelserne små med gamle træstole med en lille plade, som fungerer som skrivebord. Men charmerende er det.

DSC02474

Berkeley har studerende alle vegne om et væld af hyggelige cafeer og stemning omkring campus.

DSC02472

DSC02470

DSC02465

Der er sket noget helt vildt i vores liv, som får mig til at føle mig enorm voksen og ansvarlig: Vi har købt sommerhus i DK. Som vi ikke har set. Men som andre selvfølgelig har set på vores vegne. Meget, meget modent, ik’? Nå, men huset er et dødsbo i en tvivlsom stand med en masse ubekendte. Det betyder, at jeg flueknepper forsikringstilbud på udvidet ejerskifteforsikringer og fritidshusforsikringer. Selv om jeg er jurist og endda har arbejdet inden for forsikringsfeltet (dog ikke på dette nørdede område), giver jeg snart fortabt! Forklar mig hvad der ikke dækkes på en måde, så jeg forstår det og lad være med bare at henvise mig til forsikringsvilkårene (fordi I ikke vil give mig et løfte på skrift), så jeg kan sammenligne tilbuddene i forhold til dækning og pris! Argh. Jeg kan i øvrigt anbefale den her hjemmeside:

DSC02480

Nemlig forsikringsguiden.dk, som du kan finde her.

Vi har fået kæledyr. Som vi kan overskue at passe og kan efterlade uden dårlig samvittighed.

20140426-082333.jpg

Selv om myrefarmen jo ikke er den “lille bitte baby hund” fra Mexico, som børnene brændende ønsker sig, er det et hit.

DSC02456

På bare tre dage fik myrerne skubbet sandet fra at være helt plan til at skråne, så de bedst kunne komme op til tomaten og müsli-grynet. Og nu begynder de at grave gange! Når myrerne dør (der er ingen dronningemyre), må vi på jagt efter nye myrer…

Solen skinner. Igen. Siden NYC har jeg haft smidt den anonyme San Francisco mor-uniform (træningstøj eller jeans, t-shirt og løbesko i afdæmpede farver) til fordel for mere spragl og farver.

DSC02462

Trying too hard? Selv om bukserne har noget 80’er over sig, synes jeg, at de er ret fine. Og det hedder ikke stonewash men tye die. Nå. Måske skulle jeg bare holde mig til San Francisco mor-uniformen…

Og til det allervildeste: Jeg fik ros af min fitness holdtræner, som trak mig til side efter træning: “You look so much stronger. Better”. Jeg blev  kisteglad! Seriøst, jeg har hele mit liv følt mig mega forkert og pinlig, når jeg træner, fordi min krop bare ikke vil, som jeg vil: jeg ser kikset ud, når jeg prøver at lave øvelser. Efter at have fået ros fortryder jeg særligt de sidste fem dage hvor jeg har voldædt vingummier, danske lakridser og chokolade, som venner og familie har været så søde at sende og medbringe til USA. Og jeg bliver ærgerlig over, at jeg ikke får trænet mere, selv om min krop ikke magter mere end maks to gange om ugen. Fra nu af vil jeg overveje at træne tre gange om ugen. Eller bare gå en tur. Og arbejde på ikke at give efter for min sukkertrang – hvilket bliver op af bakke med røven plantet foran computeren den næste tid. Well…

My San Francisco Spots For Self Pampering

Efter at have følt mig lidt blue de seneste uger har jeg fokuseret på selvforkælelse, siden børnene startede i skole. Manden er stadig MIA (missing in action). Hvilket ikke er helt sandt, fordi han kommer sent hjem om aftenen, og derfor får jeg sovet ordentligt!

Jeg startede med en ansigtsbehandling på International Orange. Ah. Bali atmosfære indendørs og udendørs, mens man er iført spa’ets badekåbe og sutsko. Jeg ankom træt og trist (min datter ville ikke afleveres i skole. Igen. Og jeg havde jagtet en parkeringsplads i 20 minutter), men gik derfra med fornyet energi og livsglæde som resultat på bare en times behandling. Min datter bemærkede om aftenen: “Mor, din hud er more beautiful? It f… works! Spa’et sender løbende mails ud med 30 pct. rabat på behandlinger, og jeg har ved mine tre besøg haft held med at booke behandlinger med en dags varsel: Just do it!

20140218-123148.jpg

20140218-123207.jpg

Jeg fik trænet. Jeg har siden mine håndbold teenageår ikke dyrket holdsport, heller ikke i træningscentre. Fordi jeg føler mig kikset og foretrækker en løbetur udendørs eller på løbebånd, og fordi jeg er alt for magelig til at presse mig selv. Men så opdagede jeg Burn i San Francisco, som er intervaltræning med pilates, cardio og vægte. Jeg frygtede, at mere end to ugers pause fra træning ville betyde, at jeg ikke kom i gang igen, fordi det er hårdt, ligger 25 minutters kørsel væk og er forbundet med stressende jagt på en parkeringsplads! Men nope, I’m back! Så fedt er det.

20140219-102402.jpg

Vi står på bare fødder og laver burpees, armbøjninger, maverulninger, squats og løb på stedet. Uden pauser. I 30 ud af de 55 minutter, som træningen varer, råber jeg indvendigt: “Jeg gider ikke mere!” Efter træning føler jeg mig stærk. At træne er nødvendigt for mig, fordi jeg i mit San Francisco liv får rørt mig minus, fordi jeg er tvunget til at køre til alting. No more excuses!

Efter træning forkæler jeg altid mig selv med den lækreste smoothie lavet på mandelmælk, peanut butter, blåbær og banan fra Sidewalk Juice (på hjørnet af Valencia street og 22nd street, flere tips til Mission kvarteret her). 

IMG_2200

20140219-102431.jpg

Og jeg fik stolmassage med fodbad i kæden Relax Feet, som findes over hele byen.

IMG_2288

Tidsbestilling er unødvendig, og det er tilfældigt, om man får en fantastisk massage eller en ok massage. Men uanset er det en perle til pengene! En time koster mellem 18 og 20 dollars plus otte til ti dollars i drikkepenge. (Hold ALDRIG tilbage med drikkepenge i USA, det er en kæmpe del af folks løn!)

IMG_2287

Og jeg morede mig over en blogposts rammende beskrivelse af turisters forestillinger om San Francisco kontra realiteterne, som du kan læse her.

Og jeg får drukket en masse iskaffe udendørs i højt solskin, fordi San Francisco er så varm, at selv de lokale – inklusiv en kuldskær type som mig – tør kravle i sommertøjet uden at frygte baghold fra enten kold vind eller tåge. Også weekenden ser lovende ud. Ah.

… Sådanne dage elsker, elsker, elsker jeg mit San Francisco liv! JA til mere selvforkælelse i hverdagen! A little goes a long way!