A Beautiful Day

DSC02544

Jeg fabler tit om vores weekender, men glemmer at fortælle om naturoplevelserne i det daglige. Hverdagen har I vist mest hørt mig klynke over, fordi vi bruger så meget tid på transport. Til alting. Men i dag var igen én af de dage, hvor oplevelsen opvejede transporttiden. Sønnens fodboldtræning blev flyttet fra Fort Scott i Presidio — som har den vildeste udsigt over Golden Gate Bridge — til Ocean Beach, hvor han trænede i høj sol fra 17-18.30 på stranden mellem surfere, livredderbiler og mennesker på gåtur (nej, ingen bader i San Francisco).

DSC02566

DSC02564

Mens lillesøster jagtede muslingeskaller og hunde.

DSC02565

DSC02559

Hold kæft det er fedt!

… At vi så bruger mellem halvanden og to timers transporttid frem og tilbage på sønnens fodboldtræning på hverdage ved siden af lektier vender jeg mig dog aldrig til! Godt at vi har carpool aftaler med fodboldkammerater! Men sådan en transporttid til børns fritidsaktiviteter gennem byen i myldretid er helt normalt, selv efter en skoledag til kl.15.30 og lektier. De fleste børn dyrker endda to til tre sportsgrene, som udover fodbold primært er baseball, basketball, svømning og tennis. Med kampe i weekenden! Det er vores weekender sgu’ for dyrebare til! 

Ending Carpool And Kicking Off Vacation — Soon!

Jeg tæller ned:

Otte dage indtil bilkøen foran sønnens skole holder sommerferie.

IMG_1062

19 dage indtil datteren afslutter preschool (børnehave) for altid. Og jeg aldrig mere behøver at vente i bilkø med katastrofeblinket tændt på en af San Franciscos mest befærdede gader, mens jeg venter på en ledig plads, hvor jeg skal kante mig ind.

IMG_1067

Alt for meget tid i år har været brugt på at fragte børn mellem forskellige dele af San Francisco. I bil. Faktisk hele fem timer på de (sjældne) dage, hvor jeg har haft hente-bringe tjansen alene. Fem timer!! Og det er helt normalt for San Francisco forældre med flere børn.

20 dage indtil vi holder sommerferie. Væk fra San Francisco. For snart bliver byen invaderet af en grå tåge, som sent om eftermiddagen får selskab af en kold vind:

IMG_1020

Brrrrr. Medio juni til august udgør San Franciscos vintertid. Bort set fra stakkels intetanende turister er byens beboere indhyllet i varme jakker og halstørklæder. Nogle påstår endda, at de får vinterdepression pga. manglende lys. Really!!

I vores sommerferie bytter vi hipster San Francisco ud med mere konservative og varmere dele af USA. Ah det bliver fedt!