Travel Blog Awards — Take Two

Nå. Nu skal jeg søreme bede jer om at stemme på mig – igen – denne gang i finalen i Supersavers Travel Blog Awards, hvor jeg deltager sammen med fire andre bloggere i kategorien “bedste blog om at bo og leve i udlandet.”

Af hjertet tak til alle jer som har brugt tid på at klikke jer videre og stemme på mig!!

Hvis du synes, at jeg fortjener en chance for at vinde, kan du stemme på mig her. Afstemningen løber til 23. februar.

Travel Blog Awards 2013!
Rejse med sol og bad? Her finder du de bedste priser på markedet!!

Nominated For A Travel Blog Award?!

WTF? Først vidste jeg ikke helt, hvordan jeg havde det med at være blevet nomineret til bedste blog om at bo og leve i udlandet i Supersavers årlige Travel Blog Awards. Selve nomineringen er et dejligt skulderklap. Wuhu! Men delen om at skulle udbrede budskabet og bede jer læsere stemme på mig skulle jeg lige tygge på!

Ser I, min blog har været mit private projekt, som stadig mange gode venner og bekendte ikke kender til. Det har været rart med en begrænset læserkreds, som jeg ikke kunne sætte ansigt på. Fremmede kan bare zappe væk fra min blog, hvorimod venner og bekendte måske vil føle sig forpligtede til at fortælle mig, at de kan lide min blog, mens de i virkeligheden tænker, at jeg er en tudemarie. At bede jer læsere stemme på min blog er ensbetydende med at finde ud af, om I er hamrende ligeglade. Vil den viden betyde, at jeg ændrer min blog?

Det har jeg ikke lyst til! Og det kommer jeg ikke til. Uanset. Som bloggen kører, skriver indlæggene nærmest sig selv, fordi de kommer lige fra hjertet, mens jeg får tiltrængt afløb for positive og negative tanker om mit USA liv. Bloggen har levet i snart ni måneder, og det kunne være sjovt med en bredere læserskare. Det er her, du kan hjælpe.

Supersaver står for konkurrencen (i bund og grund et reklamefremstød, så er det sagt) med nomineringer i forskellige (rejse)kategorier. Én blogger kan derudover vinde juryens specialpris og et 3.000 kr. rejsegavekort for på en unik måde at give læseren rejselyst. Challenge accepted! Næste indlæg kommer til at handle om min passion for at rejse.

Nomineringen løber til 4. februar. Hvis du synes, at jeg fortjener en chance for at vinde, så stem på mig her.

Bloggens navn: Danish in San Francisco.

Bloggens URL: http://danishinsanfrancisco.com

… Tak fordi du læser med!