That Summer Feeling

IMG_2379

Jeg elsker de dage, hvor temperaturen kravler over de 20 grader, og jeg render rundt makeup fri, iført træningstøj, klipklapper, store solbriller med en iced americano i hånden. Også på dage hvor jeg ikke træner. Gisp tænker modebevidste danske kvinder (som jeg stadig kategoriserer mig selv som), men i San Francisco falder man 100 pct. ind i bybilledet iført stramtsiddende træningstøj. Man skal helst ikke ligne en, som har tried to hard. Ah det er det californiske laid back liv, som jeg havde drømt om! I dag ved jeg, at vejrmæssigt skulle jeg i givet fald være flyttet til San Diego. Men netop derfor nyder jeg nok de varme, solrige dage ekstra meget! Også fordi jeg ved af erfaring, at efter fem sommerdage, så ligger den fugtige, grå, kolde San Francisco tåge og lurer lige om hjørnet.

Og hov. Jeg fik aldrig sagt tak for alle jeres stemmer til Supersavers Travel Blog Awards. Tusind tak! I er søde! Jeg kom i finalen i kategorien “bedste blog om at bo og leve i udlandet”, som blev vundet af “Mit brasilianske eventyr”, som du kan læse med på her.