So When Are You Guys Planning On Moving Back?

Eller:

Are you moving back! What? But Why?

Vores hjemflytning er et følsomt emne, som gode venner og bekendte ofte spørger til. Og vi bryder os ikke om at svare, at planen er at vende hjem til DK om lidt over et år. For når vi gør det, så får folk et forpint udtryk i ansigtet. De er bange for at være blevet for glade for os, at vi fylder for meget i deres liv og dermed kommer til at efterlade et tomrum, som de efterfølgende skal finde ud af at fylde ud på anden måde. Og vi er bange for, at de trækker sig fra os af samme årsag.

Vi forstår dem jo godt. Når danske familier, som skal bo i San Francisco mellem tre måneder og et år, efterspørger legeaftaler med børnene, så slår vi ikke til. Vi frygter, at børnene skal få sig en bedsteven, som de kommer til at savne, og vi voksne orker ikke at involvere os med fremmede, men foretrækker venskaber som bygger på vores amerikanske hverdag. Når det er sagt, så tror jeg på, at vi alle gennemgår livet i forskellige faser, og at det gælder om at hænge ud med de mennesker, som man har det bedst med. Og det kan være forskellige mennesker i forskellige livsfaser. Vi har forskellige behov i forskellige livsfaser. Nogle venskaber er korte, men intense, og ebber ud, når man ikke længere befinder sig samme sted i livet. Eller fordi man flytter væk. Andre venskaber holder livet ud. Jeg er taknemlig for de mennesker i San Francisco, som har taget os til sig og givet os en stor plads i deres liv. Når vi svarer vagt på spørgsmålet om vores hjemflytning, skyldes det dog også, at vi selv har været i tvivl om, hvornår vi skal vende hjem. Fordi nu går det jo endelig så godt! Og NYC spøger stadig, en lille bitte smule. Ah hvor ville jeg gerne prøve at være del af den bypuls og arbejde i en FN organisation i et år. Eller to. Den satans udlængsel. Over and out, det skal vi ikke.

I takt med at vi mentalt begynder at sætte slutdato på vores udlandseventyr for os selv og omverdenen, bliver vi endnu mere opmærksomme på de aspekter af vores San Francisco liv, som fylder os med glæde, og som vi allerede nu får helt ondt i maven over at skulle undvære en dag. Udover dejlige mennesker kommer vi til at savne Californiens milde vejr, fantastiske natur og ferieoplevelser!

Året rundt tager vi på stranden. Året rundt har jeg solcreme på, ellers bliver jeg rød. Året rundt render jeg rundt med solbriller, ellers bliver jeg blændet. Dagligt er min udsigt bakker, bjerge, broer, hav og øer. Året rundt kan vi på bare en time køre til enten strand, floder, skov-, vin- eller bjergeområde. Sidste weekend var vi på loppemarked på den anden side af Bay Bridge, denne weekend var vi på stranden, og om to uger drager vi på miniferie i Gold Country, hvor vi sammen med børnene skal lære om Californiens historie og grave efter guld. Den frihed og adgang til sommerferiefølelse – hele året – bliver hård at skulle undvære. Jeg husker stadig chokket, da vi kom hjem til jul for halvandet år siden: Det var koldt, gråt, og jeg måtte hele tiden indenfor som udenfor knibe øjnene sammen, og alligevel kunne jeg ikke rigtig se noget, fordi der var så mørkt overalt. Alting var i sort og hvidt. Pga. jetlag sov vi de få timer om dagen, hvor december byder på sollys. Og jeg husker kuldechokket, da vi ankom til New York i marts, hvor vi udenfor lufthavnen tidligt om morgenen blev mødt af en iskold vind, som gik gennem marv og ben på os. Jeg havde simpelthen glemt den fornemmelse, og hvordan det kan tage flere timer og et varmt bad, før jeg får varmet kroppen op igen.

Jeg har altid været en frossenpind og en stueplante i vintermånederne, men Californien har forvandlet mig til et udendørsmenneske året rundt, som gerne bruger flere timer på transport, selv om der kun er tale om en dagstur. Fordi oplevelsen opvejer transporttiden! I weekenden brugte vi knap fire timer på at køre frem og tilbage til Santa Cruz på en endagstur. Santa Cruz er i stemning og udseende det tætteste Nord Californien kommer på San Diego. Høje palmer, politi på segways, surfere og smilende mennesker i badetøj, selv på gaden. Vi tog på boardwalk’en, som er strand og tivoli i ét. Om aftenen vendte vi hjem med fornyet energi, som om vi havde været på eksotisk strandferie i San Diego.

DSC02508

DSC02521

DSC02533

DSC02524

DSC02536

Eller som sidste weekend hvor vi krydsede Bay Bridge for at tage på Alameda Antique Fair, som jeg før har skrevet om her. Turen dertil og loppemarkedet rummer amerikansk hygge og verdens smukkeste udsigt over San Francisco, hav og broer.

DSC02487

DSC02499

DSC02501

Hvad angår oplevelser og natur, er vi californiere så heldige! Selvfølgelig er der også aspekter i vores amerikanske liv, som jeg glæder mig til at skulle undvære, som eksempelvis amerikanernes tendens til at ville regulere alting ned til mindste detalje, som billedet ovenfor af strandskiltet bevidner. Slap nu af!

… Manden er i DK og har nu fået set det sommerhus, som vi har købt, og han er heldigvis begejstret! Jeg fornemmer, at det sommerhus kommer til at opveje noget af vores savn efter Californiens natur og oplevelser. Det føles godt med et fælles familieprojekt og udsigten til et fristed, vi kan stikke af til både i weekender og hverdage. For i amerikansk terminologi er 45 minutter til en times pendlen til København jo ingenting. Det havde I ikke hørt mig sige, før vi flyttede til USA. Men dengang kørte jeg så heller ikke bil…